|
|
Velkommen til Dragstrup Camping på Mors |
 |
Lars og Mette Olesen byder Jer hjertelig velkommen til Dragstrup Camping på solskinsøen Mors. Dragstrup Camping ligger centralt placeret på den vestlige del af Mors i den skønneste natur lige ned til Limfjorden og med et rigt dyreliv. Hos os kan I møde blandt andet spætter, gøge, svaner og rådyr. På engen ned mod vandet er der en masse forskellige specielle fuglearter. Rolig og børnevenlig familieplads med ypperlige læforhold. Her kan børnene/børnebørnene trygt lege på vores 2 legepladser. Vi ligger tæt ved god sandstrand, hvor der kan bades i det lave vand i Limfjorden eller tag fiskestangen med. På stranden kan I også finde forstenede søpindsvin eller er I heldige sågar rav.
Nyere familiebaderum, gode, altid rene sanitære forhold samt stort fællesrum med TV, Wii maskine med spil, Playstation2 med spil, bordtennis, dart, fodboldspil m.m. Udendørs petanquebane, hoppepude, trampolin, kolbøttestativ, tårn med rutschebane, gynger m.m.
Butik med dagligvarer og friskbagt brød. Udlejning af 6 hytter af forskellig størrelse samt 2 dejlige campingvogne.
Totalrenoveret sanitetsbygning med nyt puslerum, nye toiletter, vaskepladser samt brusebade og helt nyt køkken.
Derudover 1 stk. nyere sanitetsbygning med 4 seperate rum med toiletter/håndvask samt 1 stk. køkken med ovn.
VI SAMARBEJDER MED: FDM BACK TO NATURE.
|
|
|
|
|
 |
|
|
Copyright © Dragstrup Camping 2010
|
|